10 regler for pétanque
Pétanque kan spilles overalt, men er sjovest på grusunderlag.
- Spillerne deler sig i to hold: 1 mod 1, hver med 3 kugler, 2 mod 2, hver med 3 kugler, 3 mod 3, hver med 2 kugler.
- Holdene trækker lod om, hvem der begynder.
- En spiller fra det hold (hold 1), der skal begynde, tegner en cirkel i gruset (diameter 35-50 cm). Når man kaster, skal begge fødder stå i cirklen.
- Første spiller kaster målkuglen mellem 6 og 10 meter ud fra cirklen, dog mindst 1 meter fra eventuelle forhindringer.
- En spiller fra samme hold kaster den første kugle.
- Nu ligger hold 1 tættest på grisen, og så er det hold 2’s tur. En spiller fra holdet prøver at komme nærmere grisen eller skyde modstanderens kugle væk. Hold 2 fortsætter, indtil det har kuglen nærmest grisen.
- Derefter kaster hold 1, og omgangen fortsætter på denne måde til alle kugler er kastet.
- Kun et hold kan få point i hver omgang. Point tælles op efter hver omgang: Det hold der ligger nærmest grisen, får ét point for hver kugle, der ligger nærmere end modstandernes bedst placerede kugle.
- Det hold der får point tegner en ny cirkel i gruset, og spillet fortsætter.
- Kampen er slut når et af holdene når 13 point.