Petanque

Det mærkeligste er vel egentligt at ikke alle spiller pétanque. Findes der noget mere naturligt end at kaste noget efter noget, at gå en tur på stranden med en sten i hånden og så pludseligt sige: “Kan du se den hvide sten derovre?”

Da bisonjagten var slut og hulemaleriet med den store jagtscene færdigmalet, skulle Cromagnonmanden slappe af. Pludselig havde han samlet en håndstor sten op og kastet den. Hans kollega kunne også, men hvem kom nærmest den lille hvide sten derovre? Hvem kunne skyde de andres sten væk? Sådan må det være begyndt. I pétanque, eller boules, er stenen bare erstattet af en kugle af stål.

Boule er fransk, og ligesom det italienske boccia betyder det slet og ret kugle. Boules er altså ikke et veldefineret spil. Man kunne sammenligne de mange kuglespil med de mange ketcherspil. Pétanque svarer nærmest til badminton – sjovt lige fra første forsøg og herligt at spille, bare modstanderen ikke er ret meget bedre end én selv. Jeu provençal svarer til tennis, kedeligt og kompliceret fra starten og egentlig først noget, når man har prøvet det mange gange. Boule Lyonnaise kunne så sammenlignes med squash – helt umuligt fra starten og fordrende specialbyggede baner. Når naboen ringer, ved man jo godt hvad han mener, når han spørger: “Ska’ do me’ ud og spil noget boules?”.